Opsigelse – fraflytning mm

Hvordan opsiger man sit lejemål – Hvordan med fraflytning og evt. tilbagebetaling af rest-depositum, nøgledepositum mm?

Opsigelse:
Alle beboelseslejemål med eget køkken og bad har en opsigelsesfrist på løbende måned + 3 måneder.
Enkelt-værelser defineret som køkken og bad deles med andre værelser har en opsigelsesfrist på løbende måned + 1 måned.
Senest 2 uger før opsigelses perioden udløber afholdes der udflyttesyn og udleverede nøgler returneres til udlejer. Lejer betaler husleje + forbrug de sidste 2 uger af lejeforholdets periode hvor udlejer råder over lejemålet for at klargøre dette til genudlejning.
Lejers opsigelse skal ALTID afgives skriftligt og kan alene gøres via lejers personlige login på BoligManager.com.
Udlejer bekræfter modtagelsen af opsigelsen normalt indenfor 48 timer på hverdage. Opsigelsen gælder naturligvis fra den dato lejer har indsendt denne.
Eksempel: Opsiger du lejemålet den 31. januar løber opsigelsen 3 måneder derefter, med andre ord til og med 30. april. Opsiger du i stedet den 1 februar løber opsigelsesperioden til og med 31. maj.

Har man opsagt lejemålet men ønsker at være ude hurtigere end den normale opsigelsesperiode – meddel blot det til os på samme måde som du afgiver din opsigelse på BoligManager.com Beskedservice og vi vil forsøge at genudleje hurtigst muligt efter fraflyttende lejers ønske.

Fraflytning:

Som nævnt bekræfter udlejer modtagelsen af opsigelsen, ligeledes via BoligManager.com I dette svar fra udlejer bliver lejer inviteret til udflyttesyn med angivelse af dato og tidspunkt.
På udflyttesynet gennemgåes alle rum, tillige udvendige forhold for de lejeaftaler der har dette beskrevet for eventuelle fejl/mangler som lejer skal betale for inden genudlejning.
Eksempler herpå kunne være rengøring, maling af vægge, lofte og indvendig træværk og evt. andre fejl og mangler opstået i lejeperioden. Lejer må meget gerne selv rengøre – og dermed spare penge. Al øvrig arbejde(r) udføres af udlejers personale for lejers regning.

Udlejer har normalt 2 uger til at klargøre lejemålet – herefter gøres målere op og lejer kan forvente at modtage forbrugsflytteopgørelse(r) fra forsyningsværker. I lejemål med fordelingsmålere på varme/varmt vand vil dette regnskab først modtages optil 12 måneder efter fraflytning, afhængig af fraflytningstidspunktet og varmeværkets regnskabsår.

Evt. tilbagebetaling af restdepositum

For at kunne færdiggøre lejers fraflytningsopgørelse hvor det fremgår om lejer skal have penge retur eller om lejer skal efterbetale hvis udgifterne til klargøring af lejemålet overstiger lejers tilgodehavende i form af indbetalt depositum, nøgledepositum og evt. forudbetalt leje. Der kan også være andre eksterne udgifter som lejer hæfter for, såsom ubetalte vandregninger og andet.

Der er selvsagt en del der skal ske inden udlejers flytteopgørelse er klar til lejer. Så snart den foreligger får lejer automatisk besked via BoligManager.com. I lejeloven er der ikke defineret nogen faste tidsfrister for hvornår opgørelsen skal være lejer i hænde, dog forsøger vi normalt at evt. tilbagebetaling til lejer sker senest 3 måneder efter lejers frigørelsesdato (Den dag lejeforholdet er afsluttet eller opsigelsen udløber eller sidste dag lejer skal betale husleje hvis lejemålet er genudlejet “før tid”.

240407